Arbejdsopgaver

Historier fra min tid som fysioterapeut

Jeg har i min tid som fysioterapeut haft mange forskellige opgaver ud over arbejde i klinikken, herunder beskrives et par stykker af disse. 

GRST - Gug Ropeskipping Team
Jeg har hjulpet de unge atleter fra Gug med deres mange forskellige skader og problemstillinger der hører til deres sportsgren. Ropeskipping er ikke den mest udbredte sportsgren her i Danmark, alligevel er det lykkedes for de unge mennesker fra Gug, at blive både Verdensmestre og Europæiske mestre. dette til trods for, at de konkurrerer med folk fra både Kina, USA og andre store lande.
De var også deltaget i liveshowet ved "Danmark har Talent".

I mit virke som fysioterapeut var jeg med på sidelinjen herhjemme i Danmark, for at hjælpe dem med både at forebygge og genoptræne når de fik skader.


Brabrand IF
I 1,5 år har jeg støttet Brabrand IFs fysioterapeut, når behandlingerne ikke har været til at klare i deres egne lokaler. Det har typisk været større vævsskader med længere helingstid, hvor el-terapi har været nødvendigt.
Brabrand har ligget stødt i Danmarks 2. og 3. bedste række. De har leveret spillere til landets bedste række.

Badminton Danmark
Jeg har de sidste par år været officiel fysioterapeut ved DM i Badminton, hvor alle de store navne indenfor dansk badminton har været med. Mit arbejde har været både behandling på banen under kampen og behandling på briks før, efter og under stævnet. Tapening, opvarming og klargøring til kampene. Det er meget svingende, hvad der er at lave til store stævner. I 2020 vil der være VM for hold, hvor alle store stjerne fra hele verden dukker op. Det bliver en spændende opgave.

Vejgaard Boldspilsklub VB
Jeg startede selv med at spille fodbold i Vejgaard, her fik jeg hurtigt foden indenfor og startede som studerende med at behandle deres 2. og 3. hold. Så snart jeg blev færdiguddannet overtog jeg også 1. holdet. Jeg hjalp dem fra Jyllandsserie til 2. Division, primært ved at guide og hjælpe med den fysiske træning og derved undgå skader. I samarbejde med en fantastisk trænerstab, kunne vi sammen presse spillerne til deres yderste og stadig undgå skader. Jeg var ved Vejgaard i 5,5 år. Skader kunne bl.a være korsbåndsskader, menisk skader, skulderskader og hvad man ellers kan komme ud for i fodboldens verden. Vejgaard var der, hvor min interesse indenfor SportsFysioterapi startede.

Andet
Ud over fast arbejde i forskellige klubber, har jeg hjulpet individuelle sports folk fra forskellige sportsgrene, både nationale og internationale. Sportsfolk der skal præstere på det absolut højeste plan indenfor deres sportsgren. Her snakker vi fodboldspillere der har kontrakter på flere millioner. Håndboldspillere der ønsker "second opinion" på deres problematik inden de søger ud i den europæisk sportsverden. Jeg har støttet spillere og fysioterapeuter fra AaB, AGF og Hobro. Samt hjulpet top atleter indenfor styrketræning, crossfit og body building med at nå bedre resultater.