Bjarne er certificeret personlig træner EQF-niveau 4, og har eksamen i anatomi og fysiologi. Han har 40 års erfaring med løb, trailløb og ultraløb, samt træningen til disse. Uddannelsen som personlig træner i kombination med hans uddannelse og erfaring som pædagog, samt hans erfaringer fra deltagelse i løb og egne træning, har givet ham unikke forudsætninger for at tilrettelægge træningsprogrammer, der kan hjælpe dig frem til dit personlige mål, uanset om det er et bestemt løb, bedre kropsholdning eller vægttab du ønsker.
Hans tilgang til den daglige træning, er at den skal foregå i et trykt og sikkert miljø, der skal være plads til alle uanset niveau og behov. Træningen skal være noget vi dyrker fordi vi har lyst til og fordi det gør os godt. Det skal være ok at sige ”jeg går til træning” eller ”jeg går til fitness” på samme måde som ”jeg går til fodbold”.
Bjarne er passioneret omkring løb, og er i gang med en uddannelse inden for løbestils analyse og løbe økonomi. Han tilbyder online løbetræning for alle, hvor der er mulighed for at nå dine ambitioner og mål. Gennem de sidste 10 år har han arbejdet frivilligt for Aarhus Motion som løbeambassadør, for de gode løbe oplevelser. Sidste år blev han koordinater for multidags landsholdet, her arbejder han bl.a. med udtagelse af atleter til Multidags landsholdet.
Læs mere om online løbetræning på: www.leirun.dk
Personligt har Bjarne deltaget i en hel del forskellige løb, han har blandt andet deltaget i:
⦁ 2023 Skanderborg Ultraløb 48-24, på 48 timers distancen.
⦁ I 2022 og 2023, Viadal Ultra Six Days i Sverige, og har nu titlen som Dansk rekordholder i aldersklassen +55 på 6 dage, med 426 km.⦁ I 2019 og 2023, DM i 24 Timer ved havet, og har titlen som Dansk mester 19 og 23, i aldersklassen +50
⦁ VUMB: vinter ultra Mols Bjerge, et orienteringsløb for makkerpar over to dage, med en samlet distance fra 50 km til 100 km. Løbet er gennemført 3 gange
⦁ Julsø Ultra 80 km, gennemført 2 gange
⦁ Grenå 6 timers løb og 12, timers løb, deltaget flere gange
⦁ 24 timers løb Andelskassen Indoor Run, første 24 timers løb
⦁ PELO’s Gokart Wrold Marathon, et Marathon løb på en gokartbane.
Andre løb som han har deltaget i er:
⦁ VM på liggecykkel, og blev nr. 29
⦁ DM på liggecykkel,
⦁ Fyn rundt på liggecykkel,
⦁ Tour de Gudenå, i K1 kajak 120 km
⦁ Weser kajakløb, i K2 80 km.
I 2022 støber han sammen med Casper grundstenene for Skanderborg Ultra 48-24, som bliver afholdt i efteråret 2023. I 2023 vælger Bjarne at deltage som løber på 48 timer, samme tid med at han er medarrangør på de praktiske opgaver omkring løbet, samt hans kendskab til ultraløbs verdenen. I 2024 vælger han at fokusere 100% på rollen som co. Race Director på Skanderborg Ultra, for at medvirke til at Danmarks eneste 48 timers løb bliver anerkendt på globalt plan.
Sammen med Jesper Kenn Olsen har Bjarne startet Danmarks Multidagslandshold op, med formål at sikre atleterne så gode som mulig støtte og support før, under og efter internationale løb. Et 100% frivilligt projekt, der udspringer fra såvel Jespers som Bjarnes passion for multidagsløb. Gennem træningssamlinger optimeres atleternes fokus på holdånd, og opbygge et stærkt hold hvor der er plads til fællesskabet, og en samarbejdsvilje for at hjælpe hinanden til at opnå de bedst mulige resultater.
Bjarne har siden 2014 været frivillig ambassadør for Aarhus Motion, her består opgaven i at støtte, opmuntre og motivere under afviklingen af løbene, spændende fra 5 km til halvmaraton i Århus, samt at hjælpe til ved messestand i forbindelse med Århus halvmaraton, i informationsvognen under løbene, nummer udlevering og guidning af nye løber.
Motion, fællesskab, udfordringer, og personlig styrke har altid haft en høj prioritet hos Bjarne. Han har i 20 år været en del at det Danske spejderkorps, her har han som leder deltaget i planlægning af ture for spejdergruppen, teambuilding projekter for at skabe fællesskaber. Han har også deltaget i planlægning og opbygningen af SKG, Skovbrynets klatre gruppe. Denne opbygning omfattede stort planlægningsarbejde og indhentning af informationer om, hvordan man på sikker vis opbygger et klatrertårn såvel indendørs som udendørs. Han har 15 års erfaring som klatrer på væg og klippe, her har han brugt løb som en del af træningen sammen med styrketræning der passer til klatrer.
I 20 år har han arbejdet inden for det pædagogiske felt, blandt andet med kriminelle unge, hvor sportens ven til forbedring af livsstil, fællesskaber og styrke, har været en stor del af det daglige arbejde. Senere har han som pædagog i vuggestue og børnehave arbejdet med, børns motoriske udvikling, hvordan den er med til at styrke børns evne til læring og dannelse, men også hvordan fysiske udfordringer, gennem leg og små konkurrencer, kan være med til at styrke fællesskabet og samhørigheden for børn i alle aldersgrupper.
Krøyer Kielbergs Vej 3, 8660 Skanderborg
Telefon: 40 60 86 60
E-mail: info@cpfysiotreatment.dk