Du får en træning baseret på evidensbaseret viden af en specialiseret fysioterapeut.
Dette hold er til dig, der :
Oplever senfølger fra Corona
Lever med astma
Lever med KOL
Ønsker bedre kondition
Ønsker et større vægttab.
Vi mødes hver torsdag til en effektiv træning med fuld fokus på lungefunktion.
Ofte stillede spørgsmål
Skal man have KOL for at deltage på lungehold?
Du behøver ikke have en KOL diagnose for at deltage på dette hold. Hvis du er i tvivl om dette hold er det rette match til dig, så tøv ikke med at ringe og høre mere.
Hvordan træner man på Lungehold?
Vi træner hele kroppen med et fokus på store muskelgrupper. Træningen er struktureret således at musklerne bliver bedre til at arbejde iltfattigt, det vil sige man ikke så hurtigt bliver forpustet, da det arbejde man laver ikke kræver den samme mængde energi.
Hvordan virker lungetræning?
Træningen vi laver i klinikken, sørger for at du ligger på grænsen mellem anaerob og aerob træning, hvilket hjælper med kapilariseringen af lungernes alveoler. Det ændrer ikke på lungekapaciteten, men det gør at du får lettere ved at udvinde ilt fra den luft, der kommer ned i lungerne og du har lettere ved at afgive co2. Du effektiviserer altså din lungefunktion.
Hvorfor virker lungetræning?
Når træningen fokuseres på at få de store muskelgrupper til at arbejde med større lethed under iltfattige forhold, kan kroppen køre på mindre energi og samtidigt øges den energi der bliver produceret, vil man over tid generere overskud på energi-parameteren. På denne måde kan man udføre svære opgaver bedre eller nemmere opgaver i længere tid.
Følgevirkninger fra Covid 19 – kan dette Lungetræning hjælpe på mine symptomer?
Ja. Dette hold er også for dig med følgevirkninger fra Covid 19.
Kan man træne lungelidelser væk?
De fleste lungelidelser kan man ikke fjerne, men det betyder ikke man ikke kan forbedre sin situation. Den rette træning kan skabe vilde resultater.
Hvor ofte skal man træne, når man har en lungelidelse?
Det anbefales generelt at træne to gange ugentligt for at opnå effekt af træning – også ved lungetræning.
Påvirker vejret lungers funktion?
Ja. Vejr, vind, lufttryk og varm/kulde har indvirkning på dine lungers funktion og effektivitet.