Kiropraktor i Skanderborg

Martin Bager Bertelsen

Kiropraktor og Psykoterapeut

Martin er uddannet kiropraktor (cand. manu. på SDU i 2015) og har siden beskæftiget sig med akutte og kroniske smerter i hele sin karriere i alle aldre. Som tidl. elitesportsudøver har han haft stor interesse for smertepsykologi samt de bagvedliggende grunde for at smerter kan blive kroniske. Jo mere tid han brugte med komplekse smertepatienter, desto tydeligere blev det for ham, at kommunikationen med et andet menneske er hovednøglen til langvarige ændringer.

 

Derfor var det et naturligt valg at gennemføre den 4 årige Psykoterapeutuddannelse (Århus 2023), for at åbne op for flere tilgange til smertebehandling.

 

Martin har dermed sammenlagt 10 års uddannelse (5 år SDU, 1 år turnus, 4 år Psykoterapeut) inden for krop og psyke.

 

Fysisk og online terapi. Hvis manuel terapi ikke har virket på stress eller smerter, har Martin god erfaring med smertehåndtering og stress management, både med fysisk konsultation og online. Inden for kroniske smerter udføres Cognitive Functional Therapy (Peter O’Sulivan) kombineret med evidensbaseret traumeterapi (Howard Schubiner, Peter A. Levine, Bessel Von der Kolk, Garbo Mate).

Inden for stress management benytter han sig af sin 4-årige psykoterapeut uddannelse, med subspeciale i NLP (Neuro Lingvistisk Programmering).

Martin er særligt optaget af at arbejde med kroniske smertetilstande og børne motorik.

Ofte stillede spørgsmål omkring kiropraktik

Hvad er en Kiropraktor og hvad er kiropraktik?

En kiropraktor er sundhedsfaglig person med minimum en kandidatuddannelse på 5 år samt en 1-årig turnus.

Kiropraktik er et sundhedsvidenskabelig fag, hvor man lærer at rådgive samt behandle mennesker med smerter og nedsat funktion i bevægeapparatet (muskler, knogler, sener, led).

Ligesom lægevidenskaben har brugt mange år på at udvikle sig med forskning og evidens, gælder dette også for kiropraktorer. Faktisk er en af de førende rygforskere i verden en dansk kiropraktor. Kilde: Dansk Kiropraktikforening

Hvem går til en kiropraktor?

Der kommer mennesker i alle aldre til kiropraktor – spædbørn, børn, unge, og ældre. 

Oftest bliver disse patienter hjulpet med:

  • Rygsmerter
  • Nakkesmerter
  • Hovedpine
  • Iskias smerter
  • Rygsmerter med arm eller bensymptomer
  • Brystryg smerter som stråler frem til brystkassen (Facetledssyndrom)
  • Diskusprolaps
  • Hoftesmerter
  • Skuldersmerter
  • Knæsmerter
  • Idrætsskader
  • Kolik

De behandlingsmetoder Martin anvender som kiropraktor er i fuld ajour med Sundhedstyrelsens og Internationale retningslinjer for god evidensbaseret praksis.

Hvordan forløber en typisk kiropraktorbehandling?

Første gang sættes der ekstra tid af til konsultationen.

Her har vi en samtale om dit problem, fx hvordan opstod det, hvor længe har det stået på, hvilke tidligere behandlinger er afprøvet, dit generelle helbredsbillede og dine forventninger til min behandling. Efter dette laver Martin ortopædiske undersøgelser (objektiv undersøgelse), hvor alle relevante muskler, led, sener, nerver og kropsdele bliver testet. Herefter gives en vurdering om hvorvidt kiropraktisk behandling her kan hjælpe dig, hvad du kan forvente i behandlingsforløbet, og hvilke faktorer du selv kan bidrage med for hurtigst bedring.

 

Anden konsultation er en udvidet opfølgningskonsultation, hvor vi sikrer at den første plan er et godt match til dig.

Hvert menneske er unikt, så vi arbejder ud fra en kombination af erfaring og forskning med en skræddersyet behandling, for at give den bedste behandlingsoplevelse og øge sandsynligheden for langvarige, positive resultater.

 

Øvrige opfølgende konsultationer består af 15-20 min., hvor Martin i takt med din bedring kan vurdere, hvornår du hurtigst muligt kan undvære behandlingen og være selvkørende.

Der benyttes en række af behandlingsteknikker som forskellige håndgreb (fx manipulation og mobilisering), træning og øvelser, og sommetider behandling med akupunkturnåle og shockwave (ESWT). Formålet med alle behandlingstiltag er at udvide kroppens komfortzone, så din normale bevægelse kan blive genvundet, og hvis muligt gøre din grundtilstand endnu bedre end FØR du havde smerterne.

 

Martin bestræber sig altid meget på, at det skal være så rar en oplevelse som muligt og dermed smertefrit. 

Ved manipulation af led, kan der opstå knæklyde fra leddene, hvilket er helt normalt.

Det er normalt at opleve forbigående ømhed og træthed efter en kiropraktorbehandling – for nogle patienter minder det om at have været til massage.

Kan man få tilskud til kiropraktor behandling?

Du har mulighed for tilskud fra Sygesikringen Danmark ydes ved behandling hos kiropraktor.

Dækning af behandling kan fås hos mange Sundhedssikringer, som oftest dækker alle kiropraktorbehandlinger og enkelte gange delvist.

Kan jeg få en henvisning til røntgen eller skanning?

Som kiropraktor har Martin mulighed for at henvise til røntgen og skanning. 

Han er uddannet til selv at tage røntgenbilleder og aflæse MR-skanninger samt Ultralydsskanninger. Det er derfor en normal del af Martins hverdag at afkode latinske billedbeskrivelser til normal, jævn dansk.